tirsdag den 11. juni 2013

En stille dag på TV-Glad.

Det var en stille dag fordi vi ikke var ret mange i dag. 
Der er nogle på Sølund festival resten af ugen.

Der er ved at blive lavet info blad nr. 9 juli måned. 
Det bliver lavet af mig og i tæt samarbejde med  Ditte. Hun hjælper mig med det. Vi snakker om ideer som bliver til små lille fortællinger om hvad der sker på stationen. Vi skriver små artikler samt sætter fotos ind. Mig og Ditte har snakket lidt om at ændre på farverne og sådan i info bladet, så nu må vi se hvad vi finder ud af.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at lave et program om hvordan info bladet bliver til. Jeg har fortalt Ditte og Tonni om min ide og de synes den er rigtig god.
Så jeg håber på at jeg, i den nærmeste fremtid, kan fortælle jer om dette.

Der bliver stadig søgt flere glade medarbejder til stationen. 
Vi er så heldige at der starter en  ny TV-medarbejder på mandag den 17.06.2013. 
Der kommer mere om hende i næste nummer af info bladet og jeg vil lave et interview med hende her på min blog. 

Vi skal  på vores årlige tur til Rømø for at lave vores sommer udsendelse i næste uge. Hvor vi fortæller lidt om sommer planer. 
Hvis vejret arter sig, det håber vi.